BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

”Gæt en 1920´er ting, quiz for børn og familier + lav en selfie anno 1920”

10-06-2020


Besøg biblioteket i Broager i dag eller i morgen.

100 – året for Genforeningen

Af Kaj Østergaard


Markeringen af 100 – året for Genforeningen blev skudt i gang med et ordentlig brag på Broagerhus fredag den 7. februar.

Lokalarkivet i Broager åbnede en udstilling om Genforeningen på Broagerhus i samarbejde med formanden for Samlerforeningen Syddanmark, Verner Ensted- Broager og 4.- og 6.årgang på Broager Skole.

Udstillingen åbnede for offentligheden med fællessang og musik af fløjtenisten Signe Vej Plauborg og guitaristen James Charles Andrews der spillede ”Tågen lettede” af Carl Nielsen, inden borgmester i Sønderborg Erik Lauritzen åbnede udstillingen med en tale til folket.

Udstillingen viser i tekst, billeder og genstande facetter af Genforeningen, hvor mange private personer og det tyske museum i Sønderborg, venligst har udlånt dele til udstillingen.

Når Lokalarkivet åbner igen tirsdag den 16.juni, kan man se udstillingen i arkivets åbningstid, men det vides ikke hvornår den slutter. Så skynd Jer!

Fra fjendskab til venskab

Mindehøjen i Broager minder om de 190 unge mænd som kæmpede, men mistede livet i den store krig.

Nu 100 år efter kæmpes der også i grænselandet, men våben er nu erstattet med ord.

Danmark og Tyskland har nu søgt Unesco, om at den dansk-tyske mindretalsmodel bliver kulturarv som et forbillede for fredeligt samliv.

Ny fjende

Krudtrøgen havde knap lagt sig efter den store åbning af 100-året for Genforeningen, før at Danmark blev invaderet af en ny fjende : Corona virussen.

Danmark lukkede ned den 12.marts og mange arrangementer blev aflyst eller udsat til næste år.

Det gjaldt også udstillingen på Broagerhus og mange arrangementer om 100-året for Genforeningen.

Grænseland

DR TV sendte i maj og juni en dramaserie i 4 afsnit om Genforeningen, hvor man kunne se optagelser fra Cathrinesminde Teglværk og Mindehøjen i Broager.

Omkring Cathrinesminde Teglværk blev der skildret teglværksejer Christian Hollesen og husholderskens liv og brevveksling i 1915-1918, hvor Christian Hollesen var sendt til østfronten, mens Ingeborg passede teglværket og husholdningen, inden at de blev gift i 1919.

Denne spændende beretning kan man læse i årsskrift XXVII fra Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk og Cathrinesmindes Venner: ” Teglværksejer Hollesen – brevveksling fra østfronten 1915-18 og dagbøger 1930-43”

Genforeningen på Biblioteket i Broager

I ugen 9.- 12. juni har biblioteket i Broager lavet arrangementet ”Gæt en 1920´er ting, quiz for børn og familier + lav en selfie anno 1920”.

I en montre er der placeret bog, fyldepen, slips, appelsiner, armbåndsur, madam blå, æske lommeur butterfly kort og strygejern, hvor der gælder om at gætte, er genstanden fra før eller efter 1920?

På en stor fotoplanche står skomager Jens Kristian Madsen og familie, hvor man kan tage en selfie ved at stikke sit hoved ind i et hul i planchen.

Husk! Dette arrangement slutter fredag den 12.juni.

Kunstværket Spejlinger

Kunstneren Lars Waldemar har i samme uge opsat et genforeningskunstværk ” Grænselandets mosaik”, som består af 100 søjler der er støbt i tre forskellige slags beton, på græsplænen tæt ved mindehøjen.

De 100 søjler har forskellige højder og symboliserer årene, der er gået siden Genforeningen i 1920.

Indvielsen af den nye skulptur er udsat til efteråret, hvor forsamlingsforbuddet på max. 50 personer grundet corona virussen, gerne skulle være blæst væk.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk