BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

2017 blev et godt tennis-år i Broager

27-02-2018


Foto-illustration: Et nyt lysanlæg sidste år forlængede sæsonen.

Det nye lysanlæg i Broager er blevet vel modtaget hos tennis-spillerne. – For først gang kunne vi fuldt ud både nyde længere aftener og en forlænget udendørssæson, bemærkede formanden for tennisklubben på generalforsamlingen, hvor han også varslede, at hegnene omkring banerne bliver repareret i år.  Der er afsat penge i budgettet.

Klubben har 67 medlemmer, en fem færre i forhold til sidste år. Aldersfordelingen er: 28 medlemmer  >59 år, 26 medlemmer over 25 og under 59 og 13 medlemmer under 25.

Gennem Moderklub-samarbejdet med Sønderborg tilbydes begyndertræning i Sønderborg eller – hvis der er deltagere nok -  på banerne i Broager.

Vores klubliv samt vores baner er kun så gode som vi medlemmer og bestyrelse gør dem til, og det har igen i år været en fornøjelse at se den store velvilje og opbakning til forårs- og vinterklargøring samt løbende vedligehold af banerne og udenomsarealet.

Tennisåret 2017 bød både på indendørs og som sædvanlig masser af udendørs aktiviteter.

Timerne vi spiller i Broagerhallen 2 er godt besøgte både tirsdag aften, hvor der er ca. 10 tilmeldte og mandag og torsdag formiddag for seniorene, hvor tennis formen vedligeholdes og forbedres for at være helt klar til udendørssæonen.

Med det nye lysanlæg kunne vi for først gang fuldt ud både nyde længere aftener og en forlænget udendørssæson.

Sæsonen bød på følgende højdepunkter:

  • Voksentræning med Christopher Weiss, som igen i år blev et populært tilløbsstykke. Til tider var der dog kun 2-4 deltagere, god træining for de fremmødte. Her kunne vi godt tænke os mere vedholden deltagelse eller at give pladsen til en anden.
  • SMS tennis med double kampe mandag og onsdag aften, som var godt besøgt og mange spændende kampe blev spillet.
  • Senior tennis mandag og torsdag formiddage hvor deltagerne hygger omkring tennisspillet.
  • Deltagelse af flere hold in DGI turneringen med fremragende resultater.
  • Tennis på tværs aften.
  • Klubmesterskab med god blandet deltagelse af damer og herre samt aldersfordeling og hvor Christian og Knud Erik Novrup blev klubmestre.
  • Efterfølgende klubfest med ca. 20 deltagere, med masser af hyggelig samvær, god mad og vin - stor tak til arrangørerne Solvej og Marieanne.

Vores klubliv samt vores baner er kun så gode som vi medlemmer og bestyrelse gør dem til, og det har igen i år været en fornøjelse at se den store velvilje og opbakning til forårs- og vinterklargøring samt løbende vedligehold af banerne og udenomsarealet.

Bestyrelsen består af 6 medlemmer: Søren Vinther, Bo Wassberg, Morten Zimmer, Robert Hansen, Ulrich Bargum og Lars Duus som baneformand. Lars har valgt at trække sig fra posten som baneformand, ”vi vil gerne takke dig for det store arbejde du har lagt i klubben over mange år og de altid intakte baner, som du har hjulpet med at pleje og undervisningen i helt korrekt vedligehold og banefejning”.

Tak til alle i bestyrelsen for godt samarbejde gennem 2017 og tak til alle de medlemmer, som undervejs har bidraget med stort og småt til støtte for klubben, herunder seniorklubbens medlemmer, som i alle sammenhænge er en værdifuld gruppe for klubbens hverdag, samt igen i år, Lone og Jørgen for indsatsen ifm. Broager Ringridning, lød det i bestyrelsens beretning.

 


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk