BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

672 tilmeldte til årets fedeste fest - Broue Stadt Halle

12-09-2022


Så er det så vidt igen, Oktoberfesten i Broager Hallen står for døren

Fotos: KGF foto/ Kim Fries

Lørdag den 1. oktober holder Broager Hallen igen "Årets fedeste fest i byen".

Oktoberfesten i Broager løber af stablen for tolvte gang på 13 år, og arrangørerne kan byde velkommen til en total udsolgt "Broue Stadt Halle", med 672 festklædte gæster.

Festen er et tilløbsstykke, og alle billetter er solgt af 16 fest-ambassadører, som hver sælger 42 billetter til festen.

For en billetpris på 310,- kr. får man entré til festen samt menu, som består af de største Schnitzler nord for alperne, inkl. brasekartofler, grøntsager og masser af smørsovs. Maden leveres af Holbøl Landbohjem.

Der er masser af koldt øl i hanerne, ligesom de velkendte Jägerbombs og andre former for spiritus kan købes i baren.

Alt stiger for øjeblikket. Arrangørerne har i 2022 hævet billetprisen med 25,- kr., men har til gengæld valgt at fastholde priserne i baren.

Partybandet Sju-bi-quadro og hele teknikholdet med lyd og lys, er max klar til at styre løjerne med tysk stemningsmusik.

Dørene åbner 16.00, festen starter kl. 17.00 og løber indtil kl. 24.00.

Du kan læse mere om festen ved at klikke HER 


Hoved sponsorer

 

Sponsorer


Broager.dk