BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Åbningstiderne i motionscentret afhænger af frivillige

10-05-2021



I morgen tirsdag kl. 6 åbner Broagerhallens motionscenter for de ca. 200 medlemmer, så der er næppe tvivl om, at nogen risikerer at komme til at stå i kø – eller komme på et senere tidspunkt. MED beviset på en negativ coronatest og MED bundbind.

-Medlemmerne kan se åbningstiderne på hjemmesiden (ved at klikke her), og vi holder åbent i det omfang der melder sig frivillige til at tjekke for corona – og at restriktionerne bliver respekteret, mens man er i centret, oplyser formanden, Ulrik Franke.

Et af de nye krav er nemlig, at der skal være bemanding i centret som tjekker Coronapas, at der sprittes af efter brug, og at der ikke er for mange til stede i centeret.

For at kunne holde åbent har motionscentret derfor brug for hjælp. Vi har brug for nogen som kan fungere som ”kontrollør”. Hvis du har mulighed/lyst hertil, så bedes du give besked til kontoret, med tidspunkter og dage, så vil vi lave en bemandingsplan og melde ud hvorledes det hele skal foregå.

Og dagligt kan man så følge med i, hvornår der er åbent. Og alle, også pensionister som ikke er medlem, kan blive frivillig ”kontrollør” og hjælpe hallen ved at sende en mail – og klik på adressen kontor@broagerhallen.dk

Tirsdag-torsdag er der frivillige nok til at holde åbent 3x2 timer, mens der fredag kun er assistance til at holde åbent tre timer kl. 14-17 (som situationen er i dag mandag eftermiddag).

- Vi har ikke opkrævet kontingent under Coronaen-nedlukningen, men fra næste uge sender vi igen opkrævninger ud. Så håber vi, at de fleste af vores 200 medlemmer fortsat synes, det gør gavn at forblive som medlem. I hvert fald betyder det noget for hallens økonomi, understreger bestyrelsesformanden.