BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Aalborg: Broager skal i den grad have ros

16-11-2020


De fremmødte skabte en god kulisse (Fotos: Pebbe)

Så oprandt dagen, hvor den første Liga Futsal kamp i Broager skulle afvikles.

Allerede ved ankomsten udenfor hallen kunne Supporterne og deres trommer høres. I hallen var der samtidig opvarmning ved DJ og allerede en del tilskuere på plads omkring 40 minutter før kick off.

Nu skulle klokken blive 14:00, så spændingen kunne blive udløst. Som træner Ole "Elektriker" Jensen sagde inden kampen: "Vi kan næsten ikke være i vores krop af bare spænding, men nu vil vi gerne igang".

Selve Broager Futsal Support, ikke at forveksle med de unge supportere, havde fået sat et flot arrangement op, der alleredde startede ved indløbet. Lysshow, røgkanoner og de unge supporteres TIfosi skabte en god kulisse, da spillerne løb ind i den ellers mørke hal.

Herefter var der kick off og spændingen steg i hallen.  Allerede efter 1 minut fik BUI en chance på langskud som dog gik forbi og spillet bølgede frem og tilbage. Aalborg havde også et par chancer, men begge forsvar stod godt og det var svært at finde huller i det etablerede angrebsspil.

Efter 5 minutter havde BUI igen et skud på mål, men denne bliver opfanget og der bliver hurtigt lavet en omstilling, hvor returløbet ikke er optimalt. 0-1 til Aalborg. En lille blottelse koster på dette niveau.

Efter 7 minutter endnu en god Aalborg chance, men målmanden får godt pareret. Det var det samme billede, gode forsvar i det etablerede spil, men især Aalborg der var farlige på omstillinger.

Efter 13 minutter 0-2 på en omstilling og kikset returløb. Efter 16 minutter får BUI et frispark i Aalborgs højre side, men alle 3 forsøg på returboldene misser. God mulighed men desværre uden held.

Efter 19 minutter et BUI gennembrud, der ikke går ind og på returen går det stærkt og 0-3 da forsvaret bliver overspillet. Det var halvlegsresultatet.

BUI havde flere chancer, men blev fanget af et højere tempo end de var vant til sidste år.Her kunne der ses, at Aalborg havde mere erfaring og rutine end BUI, de blev jo også nummer 4 i grundspillet sidste år.

Så spørgsmålet var nu, hvordan 2. halvleg ville forløbe.

BUI fortsatte forsøgene på at få reduceret og i det 21. minut blev det så stolpe ud. Ind ville bolden ikke.

Efter 23 minutter kom så forløsningen, da målmanden på et udkast finder "Bisse" (Tobias Bach Iversen) der skyder på mål. Målmanden parerer, men Noah Østerlid følger op og scorer til 1-3.

Kampen bølger frem og tilbage, men i modsætning til 1. halvleg er returløb blevet meget bedre. Minuttet efter tester Aalborg træværket i BUI målet, da overliggeren må tage fra.

Efter 26 minutter kommer BUI dog ikke på plads og bang 1-4.

Minuttet efter bliver det til 1-5, da en Aalborg spiller lobber bolden ind i feltet og en medspiller får den i nettet. Flot mål.

Efter 33 minuttersparker Aalborg målmanden bolden væk fra egen forsvarszone og havde BUI målmanden været et par centimeter lavere var den endt i nettet. 

Kampen ender med et nederlag på 1-5, men BUI spillede en fornuftig kamp, men blev straffet af mangel på erfaring og rutine af et godt spillende Aalborg hold. På dette niveau bliver selv små fejl straffet, så her blev der betalt nogle lærepenge som kan bruges videre i sæsonen. I hvert fald en meget bedre 2. halvleg af BUI og med lidt held var den ene eller anden chance gået ind. Men fortjent at Aalborg vandt.

Tilskuerne fik bold at se, god stemning og et afbræk i Corona hverdagen. Spillerne fik startet på sæsonen og mon ikke der ligger point og venter forude.

Selve stemningen i hallen beskriver Aalborg Futsal således på deres Facebook side:

"Alt i alt en rigtig fornuftig sæsonpremiere mod oprykkerne fra Broager, der i den grad skal have ros for den flotte kulisse med tifo, trommer og sang!"

-jørgen.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk