BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Årets første udstilling på Broagerhus

12-01-2023



STINE MAJ DAMGAARD NORUP ER ÅRETS FØRSTE UDSTILLER PÅ BROAGERHUS

Af Liss Lindholm

De kommende uger kan man se en række spændende billeder i Udstillingen på Broagerhus - årets første. 
Denne gang har en yngre kunstner sagt ja til at vise et udvalg sine malerier, som alle vidner om en kreativ sjæl med sans for farver og fornyelse. 
Stine Maj Damgaard Norup har helt fra barndommen været optaget af kreativitet, og har altid fundet roen i det at skabe, - i dag giver det at male en balance og ro, som også kommer til udtryk i hendes malerier. 

Stine Maj Damgaard Norup fortæller om sig selv:
“For mig handler det om at skabe en stemning og nysgerrighed for den der ser. I naturen finder jeg min inspiration, og i mit hoved dannes der et hav af billeder og farvesammensætning, som jeg forsøger at få ud på mine lærreder. Jeg maler meget intuitivt med en fascination af magiske farvekombinationer.
Jeg ser mig selv som en alsidig kunstner, der bevæger mig indenfor mange genrer. Hele tiden prøver jeg at eksperimentere og forny min kunst.” 

Stine Maj har tidligere deltaget i kurser i København og er tilknyttet Kunstskolen Sønderborg.
Man kan se meget mere på hjemmesiden www.Stinemaj.dk

Udstillingen kan ses frem til sidst i februar, dels når du deltager i en aktivitet på Broagerhus og når der i øvrigt er åbent. 


Hoved sponsorer

 

Sponsorer


Broager.dk