BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Årets sidste parkunderholdning på søndag

28-08-2019


Så er det på søndag, at årets sidste parkunderholdning løber af stablen.

Det ser ud til, at det gode vejr fra den første parkunderholdning vil blive gentaget. 

Men såfremt vejrguderne ændrer mening, vil der stadig være  muligt at deltage. Teltene er ikke pakket alt for langt væk og kan hurtigt findes frem, så det bliver muligt at sidde i tørvejr, såfremt det er nødvendigt.

Musikken bliver leveret af:

Aftalt spil (Trio)

Henriette Sonne

Southern Comforts

Husk at der er mulighed for aftensmad fra klokken 17.00. Menuen er Glaseret hamburgerryg, kartoffelsalat, gulerodssalat og flutes til en pris af 40 kroner. Madbilletter skal købes i Superbrugsens bagerafdeling senest fredag klokken 20.00. Der er selvfølgelig stadig ringriderpølser til en sulten mave uden forudbestilling.


Der er andre aktiviter rundt omkring i parken arrangeret af Broager Kultur, fremvisning af materiel fra Veteranbilsklubben Als, Broager Frivillige Brandværn, der kommer med et køretøj  og sidst men ikke mindst spejderne, der har planlagt noget til børnene. Den første gang var det snobrødsbagning, anden gang var det pandekagebagning. Så hvad finder de mon på til den tredie og sidste gang for i år ?

Arrangørerne håber på at rigtig mange vil bruge deres søndag eftermiddag i parken sammen med familie, venner, naboer og andet godtfolk.

Så vel mødt til en hyggelig dag i byens park.

-jørgen.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk