BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Årsmøde med foredrag på Cathrinesminde

03-11-2021



Onsdag den 10 november har Cathrinesmindes Venner årsmøde på teglværket – med to begivenheder, som alle interesserede er velkomne til.

Mødet begynder kl. 18.45, hvor dramatiker Brian Wind-Hansen overdrager manuskriptet ”Enkeland,” efter Karsten Skovs roman af samme navn, til instruktør Kristian Hald. Egnsspillet ”Enkeland” opføres i juni måned 2022 på Cathrinesminde Teglværk.

Derefter er der foredrag ved Henrik Gram. Henrik Gram har været ansvarlig for bygningsfredninger i Flensborg. Han fortæller om flådestation Mürwik, som bl.a. husede den sidste tyske naziregering efter kapitulationen i 1945.

Der sluttes af med kaffe, efterfulgt af årsmøde for medlemmerne. Alle er velkomne til første del plus kaffe.