BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Afstemningsfest på søndag den 10. februar

03-02-2019



På søndag er det endnu en gang tid til den traditionsrige afstemningsfest i Broager. Siden 1920 er dagen blevet markeret for at fejre Sønderjyllands genforening med Danmark, og i år er ingen undtagelse, oplyser formanden for Broager Nationale Udvalg, Marianne Tychsen.

Grænseforeningen Sønderborg, Foreningen Norden Sønderborg/Gråsten og Broager Nationale Udvalg arrangerer afstemningsfesten i Broager, som finder sted søndag den 10. februar kl. 14.00 i Broagersalen ved Broager-Hallen, Skolevej 5, 6310 Broager.

Som årets festtaler har de tre arrangerende foreninger inviteret tidligere borgmester i Broager og regionsrådspolitiker Jørn Lehmann Petersen. Han vil tale om demokrati med referencer til både Danmark og Mellemamerika, som han kender særligt godt.

Alssund-orkestret underholder og akkompagnerer fællessang. Der serveres kaffe, boller og lagkage.

Entré kr. 80,-

Alle er velkomne.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk