BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Asta kan få de fleste til at fortælle sin historie

02-11-2018


Asta Flyvholm - har selv været på kursus i at skrive erindringer.

Selv snakker Asta Flyvholm sønderjysk, når hun samler modne mennesker med noget på hjerte til erindringsværksted på Broagerhus.

Torsdag den 8. november går det løs igen. Alle er inviteret til erindringsværksted på Broagerhus til to timer med fortællinger. Dagens overskrift er:  "Et selvportræt, hvordan var du som barn".

- Folk kan skrive deres historie hjemmefra eller fortælle uden at skrive noget ned. Det er frivilligt. Og man kan også komme og lytte, altså være tilhører. Vi begynder kl. 15 og hygger os et par timer, fortæller Asta Flyvholm Kjær. Vil man have kaffe og kage, er det en god ide at ringe til Asta og fortælle, at man kommer. På telefon 29607752.

- Det er faktisk en aktivitet, der har eksisteret i mange år på Lokalhistorisk Arkiv i Broager. Jeg kom med i 2014 og er nu tovholder og frontfigur. Ideen er, at man kommer og fortæller historier for hinanden.  Det gør vi 6-8 gange i løbet af et år. Og vi vælger et emne, fra gang til gang, hvad vi vil fortælle om. Næste gang.

Hver især får 10 minutter til at fortælle, for når vi er op imod en halv snes deltagere, skal vi jo også sætte tid af til kaffe og snakken om et nyt emne til ny dato.  Jo, så to timer er hurtig væk. Og ordstyreren har kage med til kaffen. Det er meget afslappet og meget hyggeligt, fortæller Asta Flyvholm Kjær.

Fortællingerne er samlet i cafeen på Broagerhus. Der ligger måske 50 historier nu, med alle mulige forskellige temaer. Nogle sætter navn på deres fortællinger, andre gør ikke.

Mange går jo med tanker om gerne at ville udgive en bog. Det vil jeg ikke være med til. Det koster penge, og det vi skriver egner sig bedst til bare at være det, de er. Fortællinger. Der kommer så mange bøger, som ingen har lyst til at købe, mener Asta Fyvholm.

- Er det svært at få folk til at fortælle?

Nej. Et lille stikord er nok, så skal du vare høre, hvad folk kan fortælle. Engang havde vi temaet ”Hvad tøj havde du på i din barndom”. Jamen det er da sjovt at høre, hvor forskellige historierne er. I alder er der 25-30 års forskel på os, og den forskel gør jo, at vi kommer vidt omkring og får en oplevelse at, hvad udviklingen har betydet for ens liv og levned.

Måske du skulle overveje at lytte med eller fortælle noget på torsdag kl. 15 på Broagerhus.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk