BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Begge vinder-klasser er fra Broager Skole

20-11-2017



Eleverne i Broager Skoles 0.B og 0.C har været både dygtige og heldige. De har nemlig vundet en konkurrence i den landsdækkende kampagne “Børn på vej”, som kommunerne i Danmark, Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden står bag. Det er Sønderborg Kommune, der har trukket de to vinderklasser. Præmien er 1.000 kr.

Formålet med kampagnen var at gøre alle børn trafiksikre. I samme anledning fik alle elever i kommunens 0. klasser udleveret “Min Trafikbog” med opgaver om sikker trafik. Opgaverne har børnene løst i samarbejde med deres forældre. Og efterfølgende har lærerne i 0. klasserne sørget for at sende klassens rigtige svar ind til den landsdækkende konkurrence “Børn på vej”, som kommunerne i Danmark, Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden står bag.

 

”Trafiksikkerhed ikke mindst for børn er så vigtigt, og derfor glæder det os, at så mange børn har deltaget i konkurrencen, og at forældrene har bakket op ved at hjælpe med at løse trafik-opgaverne. “Børn på vej”-konkurrencen er med til at minde forældre om, hvor vigtigt det er at lære børnene at passe på sig selv i trafikken”, siger teknik- og miljøudvalgsormand Frode Sørensen i en pressemeddelelse.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk