BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Børnene flytter ind sidste weekend i april

05-03-2019


Når cykelskuret i baggrunden er færdig indrettes legepladsen

Byggeriet af den nye børnehave på Vesterbakke i Broager er nu så langt fremme, at der er bestilt flyttebiler fra Vestergade den sidste weekend i april.

14 af institutionens ca. 40 børn i vuggestuen og børnehaven når dog knapt at opleve de langt bedre fysiske rammer, før de begynder i 0. klasse den 1. maj.

- Det er en rigtig stor årgang i år, og vi siger farvel til dobbelt så mange børn 1. maj i år i forhold til sidste år, fortæller Elke Sievertsen, leder af institutionen i Broager. Til årsskiftet forventer jeg, at vi på ny er oppe på et børnetal på ca. 40, tilføjer lederen.

På byggepladsen er man netop nu blevet færdige indendørs med gulvbelægningen i hele huset, så mens gulvet bliver tørt, arbejder man udendørs med at bygge redskabsskur og cykelskur. Herefter skal der indrettes legeplads.

Selvfølgelig skal nybyggeriet på Vesterbakke også behørigt indvies. Det sker med en indvielsesfest den 14. juni.  


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk