BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Broager mangler i den grad boliger

03-01-2019


Dennis Kinastowski

Formanden for Broager Udviklingsforum, Dennis Kinastowski, glæder sig over nyheden om, at Stationskroen bliver revet ned og bebygget med boliger.

- Personligt så jeg gerne at der kom flere butikker til byen på den grund, men det er glædeligt, at der skal bygges nye boliger, for det mangler vi i den grad, lyder reaktionen. Og Forums formand ønsker Søren Arnergård det bedste i fremtiden.

- Han har min dybeste sympati, og jeg håber så inderligt, at han og konen kommer videre og at tabene er overkommelige, når alt er gjort op.

For byen er det en gevinst, at man udnytter den grund, så den ikke bare ligger øde hen og går i forfald, fastslår Dennis Kinaskowski. Og han siger om forløbet:

 

Kroen har kostet på imagekontoen

- Jeg kan naturligvis godt forholde mig til de følelser som Kroens ejer Søren Arnergård har. 

Sagen har været omgærdet af mystik og kryptiske forhold, som har gjort det utrolig svært for folk i byen, ikke at forholde sig til det på en negativ måde. To indbrud og to gange brandstiftelser, samt det faktum mig bekendt, at køkkenet var et ny renoveret industrikøkken, som efterfølgende bliver stjålet fra stedet.

Det har i min optik gjort, at byen har fået en negativ omtale på kroens bekostning, samt de implicerede og derfor mener jeg, at det er på tide, at alle parter og byen kan komme videre.

Jeg ser gerne at stedet bliver revet ned så hurtigt som muligt, inden vi ender med en Solo sag, som dengang i Sønderborg med de unge i den nedlagte Solo fabrik. 

Stedet har ikke haft det bedste ry igennem tiderne og stedet har desværre også haft store omkostninger for mennesker der har været i berøring med stedet.

Men som sagt: For byen er det en gevinst, at man udnytter den grund, så den ikke bare ligger øde hen og går i forfald.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk