Nyheder
Broager-virksomhed overtaget af Eegholm
13-11-2020
Automatic Syd I Broager med ca. 80 ansatte er i går overtaget af firmaet Eegholm i Sønderborg. Tilsammen er virksomheden stort set totalleverandør inden for eltavler.
Ifølge virk.dk har Søren Juul Bisgaard, Hedensted, og Finn Clausen Nissen, Farverløkke 28, Broager indtil i går den 12. november hver ejet 50 procent af Automatic Syd. De har valgt af fastholde indirekte besiddelser men afhændet deres ejerskab til NY EEGHOLM HOLDING A/S, som ledes af en bestyrelse bestående af Arthur Emil Müller, Claus Ewers, Peter Hansen, Sønderborg, og Michael Madsen, Bov (valgt af generalforsamlingen).
- Hos Automatic Syd har vi i god tid nu sikret et generationsskifte. Det sker med denne aftale, som vil styrke begge selskabers konkurrenceevne både på det danske marked og på eksportsiden, siger Søren Juul Bisgaard, bestyrelsesformand for Automatic Syd til jv.dk
Også jv.dk har omtalt overtagelsen. Læs evt. mere ved at klikke HER