BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Broagers Insekthotel er nu indviet

08-10-2022


Hanne Osborg gør klar til fælles pandekagespisning

Indvielsen i går af det nye insekthotel ved Børnegården Nejs blev en rigtig naturoplevelse for børn og forældre. Hele arrangementet var på børnenes præmisser, så der var ingen lange taler. Børnene var ude at finde dyr, som de selv satte op i insekt hotellet. Så hotellets beboer består lige nu af græshopper, snegle, bænkebidder, frøer og edderkopper.


Hanne Osborg, lederen af af Børnegården Nejs, fortalte om tilblivelsen af insekthotellet. En ide fra et personale møde og om ansøgningen til friluftsrådets,  ”Udlodningsmidler til Friluftsliv”. Der var  en tak til de forældre der hjalp med at bygge insekt hotellet og en tak til de forældre der sammen med deres børn har samlet materialer til at fylde insekt hotellet ud med.


- Vi havde besøg af Torben og Dorte Nielsen der begge sidder i bestyrelsen for Danmarks Naturfrednings forening. Torben fortalte børnene, hvordan det står til med Danmarks insekter,
hvor mange er forsvundet og, at det derfor er vigtigt, at vi passer godt på insekterne ved at bygge sådanne insekthoteller, fortæller pædagog Tina Lykke Rasmussen.

Derefter blev det røde bånd klippet, æren havde 2 forældre, Daniel og Jesper, fået samt de 2 pædagoger Susan og Sabrina, som har været tovholdere på projektet

Efter at båndet var klippet, blev der sunget to krible krable sange, Regnormen Rita og Bænkebidder sangen - og indvielsen blev afsluttet med fælles pandekagespisning i vores bålhytte.

Børnene kan nu aflevere insektfund i insekthotellet.

 


Hoved sponsorer

 

Sponsorer


Broager.dk