BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Brug for sejr i aften på kunstgræs i Gråsten

27-05-2021



SIDSTE: KAMPEN ER FLYTTET TIL GRÅSTEN

BUI's serie 1 hold har haft en svingende sæson, efter en flot hjemmekamp og storsejr i den første kamp mod Kolding, som blev vundet med 7-0 og efterfulgt af en udesejr på 1-2 mod Seest, er der kommet grus i maskineriet.

Et par uheldige nederlag til Esbjerg og Bov har gjort, at BUI ligger på en nedrykningsplads lige nu og aftenens modstander Seest ligger lige over. Så for at undgå, at de får slået et hul på 4 point skal der helst en sejr til i aften i Årsbjerg idrætscenter i Gråsten.

BUI har dog noget at have optimismen i, da de de sidste 4 kampe ikke har tabt.

3 af kampene var i turneringen hjemme mod Haderslev som endte 0-0 i en kedelig kamp hvor deres målmand stod en god kamp og reddede et par gode forsøg, blandt andet et omkring trekansammenføjningen. Næste kamp var ude mod Esbjerg, som endte 1-1. Her var der igen tale om et manglende omsætning af chancer til mål. Men dog trods alt 1 point, men desværre ingen revanche for nederlaget hjemme. Derefter stod den på pokalfodbold, hvor Lundtoft blev besejret med 0-5 ude. I sidste turneringskamp vandt BUI ude  med 0-4 i Kolding.

Så nu skal der som sagt flere point til for at komme væk fra de kedelige pladser og gerne 3 af slagsen. Ellers begynder det at se sort ud, for der resterer efter aftenens kamp "kun" 4 kampe i sæsonen.

Kampen spilles på SUS Park klokken 1900 i aften.

Husk Coronarestriktionerne.