BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

BUI-håndsrækning til Sønderborg

17-04-2023


Et ja vil være uden betydning for BUI.

BUI Fodbold indkalder til ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 9. maj 2023 klokken 1800 på Idrætscenteret.

Baggrunden for den ekstraordinære generalforsamling er, at Sønderborg Futsal gerne vil kunne lave en selvstændig forening. Det kan de ikke med den nuværende struktur, hvor de kun er en overbygning med BUI, Midtals Futsal og Sønderborg Boldklub som moderklubber.

Så eneste punkt på dagsordenen vil være, om BUI træder ud af samarbejdet og giver Sønderborg Futsal mulighed l blive en selvstændig forening.

For BUI vil det ikke betyde noget, da der ikke er noget økonomi involveret og det forhindrer heller ikke BUI at spille Futsal på seniorniveau. BUI spillere der spiller i Sønderborg Futsal vil heller ikke være låst eller på anden måde forhindret i at spille i BUI udendørs, da der er et selvstændigt spillercertifikat for Futsal. 

Bestyrelsen bakker op om at udtræde for at give Sønderborg Futsal mulighed for at styrke organisation og økonomi for at kunne spille Futsal på højeste niveau til glæde for de mange Futsal interesserede i området. Heraf kommer en del også fra Broager og Broagerland.
 


Hoved sponsorer

 

Sponsorer


Broager.dk