BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Busholm Ringridning 2019

22-06-2019



Af Asta Flyvholm Kjær

I fint sommervejr og højt humør blev der holdt Ringridning i Busholm i går fredag den 21. juni.

I alt 26 deltagere i alderen fra 2 til 83 år var med til festen, der blev holdt på Busholmvej nr. 19 hos familien Westergaard. Cyklerne var klar, fanen var med og cykelturen gik langs Gl. Færgevej til Brunsnæs, hvor der blev holdt en pause på parkeringspladsen.

I galgen blev der cyklet 5 runder, én er skriver og en til at hejse ringen i galgen. Efter en hård kamp om topplaceringerne blev årets konge Paul Juhler, kronprins Bitten Kjær og prins Nikoline Welsien.

Der var præmier til alle deltagende børn, uanset antal af ringe.

Busholm Ringridning bliver holdt for beboerne på Busholmvej. Festen holdes på skift med skiftende tovholdere på forskellige adresser. Efter ringridningen er der fællesspisning, sang og hygge og fri leg.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk