BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Cool Uden Røg på Broager skole

07-10-2018



Broager Skoles tre 8. klasser og tre lærere er med, når der på torsdag den 11. oktober er fernisering på en udstilling om at være Cool Uden Røg i Det Sønderjyske Køkken i Sønderborg.

Eleverne har i undervisningen fokus på, om det overhovedet er cool at ryge, og der sættes fokus på det, der gør mennesker eller livet cool. For når unge kender konsekvenserne ved rygning, er der ikke rigtig nogen logisk forklaring på, at de begynder med at ryge. Alligevel prøver flere elever at ryge. Cool Uden Røg skal derfor være med til at fokusere på, at unge kan være cool uden røg. Det skal de unge formidle via fotos.

Der er fernisering af elevernes kreative dokumentationer den 11. oktober kl. 14.00 i Det Sønderjyske Køkken, der i dagens anledning serverer "Et godt råd" og et glas solbærsaft.

 

Eleverne har mulighed for at vinde en jurypris og en publikumspris - fx et cafébesøg og biografbilletter. Præmierne bliver overrakt til vinderne i uge 43.

Eleverne fra Broager deltager samtidig i den nationale konkurrence af samme navn. Kræftens Bekæmpelse har udviklet undervisningsforløbet.

Broager også med sidste år

Også sidste år var Broager skole med i konkurrencen. Herfra viser vi billedet, som Rasmus Ebbesen, Karen Petersen og Josefine Schrøder har uploadet. De forklarer, hvorfor personen på billedet er cool:  

Det er cool at turde og skille sig ud. Det er vigtigt at turde og skille sig ud, da det viser at man hviler meget i sig selv, og derfor er meget selvsikker. Man behøver ikke at være en lemming som alle de andre, fordi det er cool at være sig selv og føle sig fri.

 


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk