BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Cykelfærgen: Nu tyder alt på et ja fra Langballig

01-09-2018


Tiden arbejder for ildsjælen bag projektet, Gerhard Jacobsen

Det vaqr noget af en mavepuster på Broagerland, da byrådet i Langballig før sommerferien spændte ben for, at en cykelfærge må anløbe Langballig havn. Nu erkender borgmesteren i Langballig, at byrådet traf beslutningen uden at vide besked om en række væsentlige omstændigheder. Det siger Langballigs borgmester Kurt Brodersen ifølge Flensburger Tageblatt. Og nu sker der noget.

Efter at Gerhard Jacobsen fra Brunsnæs, èn af hovedkræfterne bag en cykelfærge på Flensborg Fjord, har haft foretræde og fortalt om projektet, er politikerne blevet klogere. Og i ugen der gik har det tyske kultur- og socialudvalg indstillet til Langballig byråd, at cykelfærgen kan sejle fra Broagerland til Langballig. Den beslutning ventes truffet i denne måned.

- Et ja vil betyde, at vi kan påbegynde planlægningen for sejlads mellem Egernsund, Marina Minde, Brunsnæs og Langballigau for perioden juli 2019 og 2020, fortæller Gerhard Jacobsen til broager.dk

-Rederiet Elephanten har modtaget mundligt ok fra Søfartsstyrelsen. BIB Landsbylaug har finanseringen på plads for sejlads med Elephanten (test 2019 og 2020),og parallelt arbejdes der hen på en solardreven færge, hvor finanseringen bliver den helt store udfordring, siger Gerhard Jacobsen – og tilføjer:

- I min optik er der ikke flere sten på vejen for test 2019 og 2020, men al erfaring har vist, at jeg først er helt overbevist, når færgen sejler!

På Broagerland krydser vi fingre for, at de mange års ihærdige indsats lokalt bærer frugt.

 


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk