BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

De er inviteret til en snak med Dronningen

09-10-2018


Christian Kronika og Helga Ihle Simonsen - i lokalarkivet på Broagerhus

Helga Ihle Simonsen og Christian Kronika fik i eftermiddag tirsdag invitationen til at deltage i Århus den 11. november ved markeringen af 100-året for afslutningen på første verdenskrig.

30 sønderjyder er inviteret til en snak med Dronning Margrethe den 11.11.2018, når 100 året for freden bliver markeret i Århus. Heraf er to fra Broager, nemlig Christian Kronika og Helga Ihle Simonsen.

 - Vi blev ringet op i eftermiddag og fik invitationen via Danmarkssamfundet. Samtidig fik vi at vide, at Dronningen har bedt om, at de 30 sønderjyder, der skal med, vil hun gerne tale med.

Jeg skulle have været faneadjudant, men desværre kan jeg ikke deltage. Jeg har betalt en ferierejse tilbage i maj. Vi er fire, som skal afsted. Så der er ikke at gøre, Så det… - fortæller Christian Kronika.

Invitationen kommer i allerhøjeste grad bag på os, selvom vi i flere år har deltaget i Århus og været med til den efterfølgende frokost.

- Vi har jo det store arrangement her i Broager, hvor jeg er involveret i. Så nu skal jeg hjem og sove på det. Det skal jeg i hvert fald, siger Helga Ihle Simonsen. Jeg vil lige vente til i morgen aften med at beslutte mig, for da har vi et planlægningsmøde om markeringen af 100-året i Broager.

800-året i 2019

Helga Ihle Simonsen og Christian Kronika er også inviteret af Danmarkssamfundet til at komme til København den 15. juni næste år for at deltage i markeringen af Dannebrogs 800 års jubilæum. Der vil være stjernemarch til rådhuset i København, og det er meningen, at Dronningen skal tale til os, fortæller de inviterede fra Broager.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk