BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

De fejrer øllets dag

07-09-2019


Dagen i dag er øllets dag og én af de få helligdage på året, hvor der er fuld fokus på øllets egenskaber. I hvert fald hos BrewParts på Broagerland.

- På facebook var der én som skrev, at han måske ikke kunne komme, fordi han skulle i haven, og jeg svarede forsigtigt, at jeg slet ikke er sikker på, at man overhovedet må gå i haven på øllets dag, lød det i velkomsten til den første ølsmagning kl. 12 i dag lørdag.

BrewParts er lykkedes med et bredt udbud af programpunkter, f.eks. med levende musik kl. 16. Og masser af meget forskelligartede øltyper bliver testet. Øllets dag byder i år også på vin og smagsoplevelser i et telt opsat til Skelde Vingaard og på en gin-oplevelse, idet også Sønderborg distillery er mødt frem for at udbrede kendskabet til deres gin. Desuden medvirker et bryggeri fra Ærø som dagens øl-bryggere.

Og fremmødet er flot. Når arrangementet slutter i aften lørdag kl. 19 ventes op imod 300 at have været på Vemmingbundstrandvej 111 til musik, smagsboder, hygge og ølsmagning.

-vi skal gennem forskellige ølstilarter, rundt i forskellige lande, smage nogle forskellige godt øl, begynder lidt mildt, kommer så over i noget voldsomt noget og til noget totalt skørt noget, varslede Mikkel Snedker Hartmann, da den første øl blev skænket.

 


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk