BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

De første af 83.00 blomster er nu sprunget ud

07-03-2019



Hvis du ikke allerede har været en tur i parken i Broager, set det grønne område omkring Erik Heides skulptur ved kirken og på det seneste vandret på strækningen fra Vestergade til Vesterbakke, så gå en tur, når solen skinner. For uanset temperatur, så pibler det af forår.
 

De første påskeliljer bebuder, at vi om kort tid ser tusinder af slagsen stå  i fuldt flor, som på billedet fra april sidste år.

Parken i Broager bliver til en blomsterpark med 50.000 blomsterløg plantet i et ”Søren Ryge” mønster, som én af netavisens læsere bemærker det. Og 30.000 blomsterløg byder sig til fra Vesterbakke til Vestergade.

Du kan glæde dig til et blomsteroplevelse, som kun set én gang før i Broager. Og måske om et par uger blomstrer også de flotte kirkebær-træer ud mod Vestergade. Forårsbebuderne er en lise for sjælen. Lige nu er det påskelinjerne, der dominerer. Tulipaner og hyacinter er også på vej.
 
I Broager by sørgede kommunen for at sætte blomsterløgene i november 2017. I landsbyerne fik de blomsterløgene leveret men skulle selv stå for at få dem i jorden. Brunsnæs-Iller-Busholm Landsbylaug plantede 400 blomsterløg, Dynt-Skelde-Gammelgab Landsbylaug plantede 1.100 stk., og i Smøl plantede beboerne 1.500 løg. Jo, vi glæder os over blomsterfloret på Broagerland.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk