BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

De trækker Broager op med rigtig mange mål

20-10-2018



Hele holdet, men især Tobias Bach Iversen og Lukas Hansen forlod stadion i eftermiddag med stor tilfredshed. Tobias scorede fire mål og Lucas tre – så Tobias er nu oppe på 18 mål i sæsonen og nærmer sig klubrekorden på 21.

Lukas Hansen er oppe på 12 mål i turneringen. Hans hidtil bedste, når vi snakker mål, for faktisk har han i nogle år spillet i forsvaret og ikke som i denne sæson i angrebet.

Broagers fodbold-ben i serie 4 præsterer ud i denne sæson over det sædvanlige. 74 mål er det blevet til. Ikke en eneste kamp er tabt. To er spillet uafgjort, og næste weekend møder Broager Midtals – på SUS stadion i Broager. Det er ”skæbnekampen”.

Hvis Broager vinder, så er oprykningen til serie 3 en kendsgerning. Jeg kunne have skrevet ”når” Broager vinder. Men. Jeg skriver ”hvis”, selvom flere blandt publikum mener, at oprykningen er sikret som bedste to’er. Men fakta er, at netop Midtals er det ene af de to hold, som Broager har spillet uafgjort med i denne sæson, hvor der kun resterer to kampe. Turneringens sidste er mod Aabenraa, som Broager også har spillet uafgjort med.

Kampen i dag i Broager mod Notmark var faktisk lidt af en udfordring for træneren. Notmark har nemlig kun tre point. Men det lykkedes mod kampens afslutning at se et Broager-hold med lyst til at spille efter en to-cifret sejr. Sådan gik det dog ikke. 9-0 mod Notmark er jo også i orden.

- Vi havde 6-7 afbud. Det er jo efterårsferien. Så kampen er godkendt. Og det bliver lettere at sætte holdet op til det helt afgørende opgør næste weekend, mener træneren.

 

Stop målfesten…

I kampen mod Notmark i eftermiddag lørdag scorede også Jesper Teichert Christensen hattrick, og da Tobias Bach Iversen scorede til 7-0 efter 71 minutter, førte det til denne reaktion i en lukket facebook-gruppe fra Nicolai Bach Iversen:

Nu skal Bisse ikke score mere, det kan hverken jeg eller familien holde ud...

Men mon ikke der bliver givet rygklap til Michael Ørskov Hansen. I det 87. minut scorede han til 9-0 efter 87 minutter. Det var hans første mål for Broager. Tillykke.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk