BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Den 22.-25. juli skruer vi tiden 100 år tiilbage

12-07-2021


I løbet af dagene med Levende Teglværk kan du lære at stryge din egne teglsten. Foto: Museum Sønderjylland


Når højsommeren rammer, bliver minisamfundet omkring Cathrinesminde Teglværk vækket til live med alt, hvad dertil hører af teglværksarbejdere, gang i husholdningen og legende børn. Museum S'ønderjylland inviterer til levende teglværk i dagene 22.- 25. juli 2021 fra kl. 12-17.

 

 

 

Op til weekenden i uge 29 skruer vi tiden mere end 100 år tilbage og inviterer publikum med tilbage i tiden på Cathrinesminde Teglværk i Broager. Aktører fra landsbylavene på Broagerland optræder i historiske dragter fra omkring 1900 og formidler både teglproduktion og hverdagslivet fra dengang, hvor kvinder, mænd og børn levede og arbejdede sammen omkring teglværket.

Dagligdagen på teglværket byder på fremvisning af forskellige teglværksmaskiner og arbejdsgange, , at stryge sten, lege børnelege og smage hjemmelavede ”skrædderduels” lavet over jernkomfuret i det gamle køkken.

Gå på opdagelse blandt de smukke tørrelader med de røde tage, kom tæt på ringovnen fra 1892 og teglværksmaskineriet eller gå tilbage i tiden i de genskabte arbejderboliger, der fortæller om livet i det lille teglværkssamfund. I kan besøge håndværks- og husflidsstandene og forsyne jer med fristelser fra Cathrines Café, mens der spilles op til dans fra Tossemarens Trio.

Cathrinesminde Teglværksmuseum er velegnet til et besøg for hele familien.

Arrangementerne er gratis at deltage i, når entréen til museet er betalt.

Husk coronapas.