BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Den cyklende turistguide på Broagerland

24-08-2018


pastor Ernst Friedrich Schumacher (1844-1928). Fotos: Anders Hilmer Hansen.

Visit Sønderborg får stor ros fra turisterne for deres cykelguider, som dagligt flere steder i kommunen har været ude for at møde turisterne, hvor de kommer.

På Broagerland sidder Irene Sanchez Lorenzen på sadlen på elcyklen, og dagligt kører hun fra Gammelgab til Busholm, derfra til Brunsnæs, Cathrinesminde og med cykelrute 21 til Broager og til kirken, hvor hun sædvanligvis gør ophold. I hvert fald tirsdag i denne uge, hvor vi har sat hende møde.  

- Uden for kirken er der en mindeplade, fortæller hun og viser frem. Et spørgsmål fra en turist gjorde nemlig også mig klogere, for Hvem er den Schumacher, der er opsat mindeplade for uden for Broager Kirkegård? Han medvirkede til, at Broager blev kendt som rosernes by. Det vidste jeg ikke, og siden har jeg jo lagt mærke til, ja hold da op, hvor er der mange roser i Broager.

- Hvad siger turisterne til at møde en cyklende turistguide?

- Overraskede. Jeg kan mærke på turisterne, at de synes, det er virkelig fedt. Fordi vi møder dem, hvor de er. De skal ikke bøvle med at finde turistkontor. De spørger om alt muligt, fra færgetider til gode cykelruter, om man køre på Gendarmstien på cykel, hvor der er motorbåde at leje, hvor er der gode oplevelser på Broagerland og især, hvor kan jeg få vand til vanddunken – og finde et toilet. Og hvor kan man spise. Overnatning har de som regel fundet hjemmefra.

Jeg har bl.a. anbefalet dem at tage cykelrute 21, hvis de er på cykel, at tage til Christiansminde, at vælge Brunsnæs badestrand med færre brandmænd end i Vemmingbund og tage ind til Brew Parts og smage Gendarm-øl, hvis de går på gendarmstien, at se kirken. Og anbefalet, hvis de har børn med, at gå en tur rundt om lodden mose, som er en gemt skjult oplevelse, fortæller Irene Sanchez Lorenzen.

- Hvor mange turister har du mødt?

40-50 om ugen, så det er blevet til rigtig mange gode snak om det at være turist på Broagerland. Og alle input bliver videregivet til Visit Sønderborg, som til vinter vil evaluere konceptet med cykelturistguider.

Også medierne har omtalt turist-nyskabelsen. DR K sender en udsendelse sidst i september, og Kristeligt Dagblad har i juli bragt en stor artikel om at være cykelguide på Broagerland.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk