BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Det er stort – og dæmper støjen

28-11-2018


Støjmuren forventes at reducere støjen til under de tilladte 35 db. (Foto: Kristian Pallesen)

Borgerne i Broager får nu fjernvarmen fra grundvandet ved Vemmingbund hver dag, oplyser formand Peer Monger, Broager Fjernvarme. Støjmuren, 40 meter lang og 7,5 meter i højden er opført, og nu er det kun om natten, at anlægget er på nedsat produktion – for at fjernvarmen kan være helt sikker på at overholde reglerne om støj.

Forhåbningen er, at nye støjmålinger efter million-investeringen i at mindske støjen vil dokumentere, at også naboerne kan leve med de nye forbedrede forhold.

- Vi noterer nu, at anlægget kører og producerer tilfredsstillende hver dag. Men vi fortsætter med en reduceret nat-produktion, indtil vi er helt sikre på, at støjen er reduceret tilfredsstillende. Vores kontrakt for firmaet, som har målt ud til investeringen i mindsket støj, lyder på, at at når de er færdige, er anlægget køreklar fuldt ud. Vi håber på at kunne fortælle nyt inden for et par uger, oplyser formand Peer Monger.

 


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk