BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Det var huset, jeg ville bo i

16-11-2017


Vibeke Fonnesberg

Det var huset, jeg fandt hos mægleren på Rønhaveplads i Sønderborg, jeg forelskede mig i. Jeg vidste knapt, hvor det lå. Så det var slet ikke Broager som by, jeg ville slå mig ned i. Det var huset, jeg ville bo i.

Sådan fortalte kunstneren Vibeke Fonnesberg onsdag aften i Broagerhus om årsagen til, at hun i en del år boede i Broager efter sin skilsmisse, fordi hun dengang søgte en slags tre generationers kollektiv sammen med forældre og søn. Nu er hun flyttet tilbage til Sønderborg.

- Uden at det må misforstås. Broager skal man ha’ lidt ærinde til, for at køre til. Og når man så lærer byen at kende, bor her jo virkelig spændende mennesker. Med selvværd. Med initativlyst. Tænk bare på parkunderholdningerne, på revy, på sport i hallen. På TV-serien med dyrlægen.

Ja, dyrlægen…

Jeg undrede mig over, at der var så mange gamle hunde og heste. Men dyrlægen kunne jo ikke nænne at slå dem ihjel. Hvis en hundeejer insisterede på, at hunden skulle aflives, så krævede han jo en samtale til først. Var det virkelig nødvndig?  Dyrlægen var også psykolog. Han var dyre-bedemand, og så lever Gregers Højlund-Carlsen da heldigvis også i bedste velgående – fortalte kunstneren Vibeke Fonnesberg om det liv, der var i Broager for år tilbage og som ligesom hendes bog om Broager-profiler er gledet over i historien.

Nu forsøger Broagers Udviklingsforum som paraplyorganisation i samarbejde med alle foreninger, ildsjæle, borgere og kommune at arbejde videre i en retning, bystrategien vil vise, og som der holdes borgermøde om den 14. december. Borgerne egne forslag peger på, at indsatsen bør styrke: Familielivet. Bosætningen, Fællesskabet og Kulturen i hverdagen.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk