BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Effekter søges til genforeningsudstilling.i Broager

20-12-2019


Her har Elins mor, Lise Christensen, Broager netop afleveret flaget til Helga Ihle Simonsen på Broagerlands Lokalarkiv.

Genforening 2020

Broagerlands Lokalarkiv vil gerne markere Genforeningsjubilæet næste år ved at lave en udstilling på Broagerhus, i samarbejde med bl.a. Broager Skole.

Til den udstilling er vi interesserede i at låne ting, som har en relevans i forhold til Genforeningen. Det være sig tekster, billeder eller genstande.

Vi har modtaget enkelte effekter allerede. F.eks. har Elin Petersen, Egernsund stillet et Dannebrogsflag til vor rådighed. Flaget er syet på Christiansborg i 1918 og uddeltes i 1919 til Elins oldeforældre,  Marie og Hans Hansen i Brunsnæs.

Skulle andre ligge inde materialer, der kan bruges i vores udstilling, kan henvendelse ske til arkivet eller på   mail: arkivet.broagerland@gmail.com eller  tlf. 26722228 (Orla Kristensen)


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk