BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

En buste af I.P.Nielsen

25-06-2021


Fra venstre Lasse xxxx, Frode Sørensen, Anders Caspersen og Anna Margrethe Ikast.

Ikke kun har bestyrelsen i bestyrelsen for I.P. Nielsen fonden til minde om Dronning Ingrid indgået en historisk aftale om, at I.P. Nielsens hus ”Hytten” også skal være feriehjem for seks familier udpeget af Julemærkehjemmet hver sommer de næste fem år.

To af bestyrelsens medlemmer, Bent Olesen, Gråsten, og Frode Sørensen, Sønderborg, går nu også i gang med at skaffe finansiering til yderligere et minde om den stærke perosnlihged ved at opsætte en buste af I.P. Nielsen. Kunstneren Vibeke Fonnesberg, tidligere Broager, har skabt en model i en lerudgave i mindre målestok.

- Det er kunstneren selv, som fortalte mig, at hun godt kunne tænke sig at lave en lermodel af I.P. Nielsen, fordi han bærer briller. Bent Olesen og jeg har sat os for, at vi vil forsøge at skaffe midler til en buste af I.P. Nielsen, og lad os sige det direkte. I.P. er født den 19. april 1873 – og i 2023 er det 150 år siden. Målsætningen kunne være, at vi den 19. april 2023 kan afsløre busten her et sted i lokalområdet, hvor han har boet, oplyste Frode Sørensen, da han i går på et pressemøde afslørede prototypen af busten ved et pressemøde i I.P. Nielsens tidligere hjem på adressen Gammelmark 20 på Broagerland.

I.P. Nielsen døde i 1952 og er stedt til hvile på Broager kirkegård. Gravstedet blev restaureret sidste år.