BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

En fyldt sal på Broagerhus lyttede intenst

23-11-2019



På den tredje af ”de 5 onsdage” var det Lisbeth G. Petersen og Hans Jørgen Skjoldgaard som gæstede Broagerhus. Overskriften lød, Livet, døden og kærligheden. Bag denne overskrift gemte sig et dramatisk og barsk år for familien med og 3 alvorlige ulykker og 2 dødsfald. 2018 bliver et år som Lisbeth og Hans Jørgen aldrig glemmer.

En af ulykkerne var den alt overskyggende og traumatiske oplevelse, nemlig da Hans Jørgen faldt 2 meter ned fra taget og ned på en palle, i en lade ved svigerforældrenes ejendom, der skulle gøres salgsklar. Det er som oftest kun et split-sekund der afgør om noget går godt eller dårligt, i Hans Jørgens tilfælde var det nedtagning af vejrhane som blev skæbnesvangert.

Et hospitalsophold på 41 dage på henholdsvis sygehuset i Flensborg og i Aabenraa var det Hans Jørgen og Lisbeth samt familien måtte opleve. I løbet af de første 3 uger på sygehuset var Hans Jørgens tilstand meget kritisk og han var helt ude ”ved kanten”. På mirakuløs vis, overvandt han den kritiske tilstand og kæmpede sig tilbage til livet. 

Lisbeth og Hans Jørgens fortælling om de oplevelser de havde 2018 blev videregivet på en medlevende og intens måde. En fin aften på Broagerhus.

-erik.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk