BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

En koncertoplevelse i Skelde fredag

18-09-2022



FAZE’N’MIR giver stuekoncert på adressen Nederballe 3 i Skelde på fredag den 23. september Er der flere end 20 tilmeldte, holdes den i gildesal på anden adresse i Skelde.

Entré 150,- pr. person - bindende tilmelding kan ske ved at sende entré beløbet på mobilepay til 25339497 entré(husk at skrive navn i overførsel) eller ved at skrive en mail på brian_odriscoll@hotmai.com eller ved at ringe eller sende en SMS til Brian ODriscoll på 25339497.


Lidt om FAZE’N’MIR
”At være til koncert med FAZE’N’MIR er som at læse en god bog”, har en tilhører sagt. Det scenevante ensemble er en stemme i tiden, der trækker tråde såvel frem som tilbage.
Sangene bindes sammen af vedkommende kommentarer og anekdoter, der leveres med et glimt i øjet.

Duoen har høstet anerkendelse for det indholdsrige og tankevækkende univers, der trækker på både nordisk og amerikansk tonesprog. FAZE’N’MIR mestrer både det lyriske udtryk og det mere pågående og blå. Repetoieret er egne kompositioner, krydret med numre publikum har glemt, de kender. Med den gode melodi i centrum, fylder duoens akkustiske lyd rummet
Mir Bredberg Weber, sang/pianio/harmonika, er hjemvendt efter en længere årrække i USA. Mir er også billedkunster og p.t. i færd med at tage organistuddannelsen i Løgumkloster.
Henrik ’Faze’ Nybo, sang/ guitar/dobro, har i mange år været en aktiv del af den primært danske folk/blues scene.

Musikerne startede samarbejdet i foråret 2015 og har siden skrevet og arrangeret eget materiale og har spillet mange liveevents på spillesteder, cafeer og festivaler i Danmark og Sverige
og er pladeaktuelle i 2022


Der kan købes forfriskninger, kaffe m.m. til meget fornuftige priser. Vi glæder os til en god aften, skriver Brian O'Driscoll til broager.dk.

P.S. FAZE’N’MIR har blandt spillet til Back to the Roots Festival i Rinkenæs og til Brian O'Driscoll 40års fødselsdag til stor begejstring for værter og publikummer.

 


Hoved sponsorer

 

Sponsorer


Broager.dk