BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

En smuk afsked med Jørn Lehmann Petersen

15-09-2022



Bisættelsen af Broagers tidligere borgmester gennem 17 år, Jørn Lehmann Petersen, var en smuk afsked. Og fremmødet viste, hvor utrolig vellidt og respekteret Jørn Lehmann var.

Allerede en halv time før bisættelsen var de fleste sæder i  Broager kirke optaget af familie, venner, tidligere ansatte i gamle Broager Kommune, de politiske partiers repræsentanter og både tidligere og nuværende byrådskolleger, heriblandt selvfølgelig også Sønderborg Kommunes nuværende socialdemokratiske borgmester Erik Lauritzen og Broagers tre nuværende byrådsmedlemmer Christel Leiendecker, Erik Lorenzen og Erik Krog.

De socialdemokratiske faner fra Havnbjerg, Ketting og Augustenborg flankerede  kisten med Jørns Ridderkors, og efter første salme Den signede dag med fryd vi ser, gik tidligere transportminister Benny Engelbrecht op i koret, tog guitaren frem og sang og spillede én af de sange, som Jørn Lehmann satte stor pris på, nemlig Hallelujah af Leonard Cohen.

Efter salmen Nu falmer skoven trind om land og præstens tale sang Broager Kirkekors piger Lyse Nætter af Alberte Winding, og sangrækken blev afsluttet med Du, som har tændt millioner af stjerner. Afslutningsvis spillede kirkens organist Kim Larsens berømte begravelsessang

Om lidt blir her stille

Netop den sang fik et par ord med på vejen i sognepræst Stefan K. Søndergaards tale:

-Den sang er én af de mest ønskede, når familien Danmark holder begravelse. Den er omdiskuteret blandt mange teologer og smagsdommere. Den er for simpel og folkelig, siges det, og nogle tager anstød af sætningen “måske vi ses igen”. Dette “måske” udtrykker for lidt tro og tillid til Gud, for lidt tro på det evige liv, påstås der.

Men her gør man Kim Larsen uret, vil jeg hævde, for Kim Larsen var mere vidende og velfunderet end som så. Hans “måske” i den sang udtrykker ikke en afgjort tvivl om himlen og det evige liv som sådan. Ikke en afgjort tvivl om Guds riges virkelighed eller nåden eller Jesus i himlen.

For det “måske” er kun et udtryk for Kim Larsens beskedenhed på egne vegne over for frelsens virkelighed. Beskedenhed over for, om han skulle have gjort sig fortjent til frelsen og gensynet. Det er bl.a. formet af hans ophold på Askov Højskole i 1964, hvor teologiprofessor P.G. Lindhard nogle år i forvejen havde holdt sit landskendte foredrag om det evige liv. Og da var Lindhards pointe ikke først og fremmest, at vi ikke kan sige noget om det evige liv, men at det evige liv ikke er noget, som vi har krav på, og at vi således må forholde os til det med en vis ydmyghed.

En vis ydmyghed over for livet. En vis ydmyghed over for Gud. En vis ydmyghed overfor egne evner. Men med et ønske om “Det bedste til mig og mine venner!”. Det er et godt udgangspunkt, noterede Stefan K. Søndergaard efter at have oplyst om Jørns opvækst, uddannelse, beskæftigelse, mødet med Vita på Zanzibar i Sønderborg ”hvor du lagde mærke til Jørn, som dengang havde stort skæg og hår og lignede en løve. Og du bød ham op til dans”.

En god taler

I 1978 blev Jørn formand for Socialdemokratiet i Broager. Og i 1982 blev I gift. I 1987 fik I jeres ældste datter, Nanna, som stammede fra Ecuador. Få år senere fløj Jørn til Ecuador og hentede lillesøster Maria – og Jørn var den første borgmester, som tog barselsorlov.

Jørns politiske arbejde med masser at tillidshverv fyldte meget gennem årene. Jeg kan ikke opremse det hele, men han var engageret i Dansk Bibliotekscenter, og optaget af børn med særlige behov og ligeværd. Kulturen og det lokale var også vigtig med ringridderfrokoster, en Søndag på Als og Kulturmåned på Cathrinesminde teglværk. Og i de forbindelser mødte Jørn mange mennesker, som var noget ved musikken - også rent bogstaveligt. Jørn interesserede sig meget for musik, bl.a. jazz-musik.

Selv var Jørn på scenen i mange officielle sammenhænge. Han var en god taler. Og så holdt han foredrag om Cuba og nogle boligprojekter der. Men Jørn kunne også godt lytte; han mødte altid andre, fornemmede jeg, som nogle man kunne lære noget af…

Mange rejser blev det til. Det eneste kontinent, som Jørn aldrig fik besøgt, var Antarktis.

Et forbillede

Hjemme var Jørn altid i gang. Gennem mange år var biavl en stor hobby. Og mon ikke mange af os har smagt noget honning derfra? Han havde også køkkenhave med krydderurter af egen avl.

Og så var der somrene på Tunø. Her havde din forældre, Vita, et sommerhus. Da du var ung pige, så tog du din hest med på sommerferien på Tunø. Og senere, da du lige havde lært Jørn at kende, tog du ham med, og han blev rigtig godt modtaget. I starten var sommerhuset meget primitivt med gaskomfur, og I skulle vaske jer udenfor. Senere blev det mere bekvemt, men altid var det jeres sted med lyse dage og lyse nætter.

Men ikke alt var lyst, for Jørn var blevet syg. Og stadig var han aktiv og havde møder i kalenderen, som han altså ikke nåede.

I nåede dog at holde 40-års bryllupsdag, og pigerne lavede en sang. En sang til jeres forældre, til jeres mor og far. Og det fik Jørn altså med. Og det var godt, for han var et varmt menneske, et familiemenneske og et forbillede, understregede sognepræsten, og sluttede talen med at citere to vers fra Anne Linnets Forårsdag:

Du ved det sikkert allerinderst inde
selvom jeg sjældent bruger store ord
Du ved, at du er den der gennem livet,
og stadig i mit hjerte bor.

Jeg ved at al min sidste tid skal leves,
jeg ved at tiden tæller hjertets slag,
at alt det vi har grædt igennem livet
det svinder på en forårsdag.

Amen.

Bærere på vej ud af kirken er: Venstre side: Britta Christensen (Jørns søster), John Christiansen (god barndomsven fra Aarhus) og Rene Lehmann Christensen ( Britta og Knuds søn)
Højre side: Nanna Lehman Petersen (datter), Erik Breum (nær ven) og Knud Christensen (svoger)

Fotos: Kristian Pallesen.

 

 


Hoved sponsorer

 

Sponsorer


Broager.dk