BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

En stærk start på selv at tage ansvaret

27-09-2019


85 fremmødte gav en god start på pilot-projektet.

Lykkes det at gøre Broager by og land til en frilandsby? Det spørgsmål er de ca. 85 fremmødte hos Frk. Jensen i Skelde i aftes næppe så meget i tvivl om. Med den fyldte sal, en række indlæg og ikke mindst mødedeltagernes engagement er stemningen rigtig god. Projektet er spændende. Mulighederne mange. Og ideer fødes. Mødet resulterede i hvert fald i en række input til det videre arbejde, som flere selvfølgelig kan tilslutte sig, hvis de har lyst.

De fem landsbylaug på Broagerland og Broager Udviklingsforum har gjort forarbejdet og i aftes fået opbakning til, at målsætningen om at skabe udvikling på Broagerland kræver, at vi evner at skabe nye levende, naturnære bo- og arbejdsmiljøer.

Fire interessegrupper blev nedsat i aftes for at give inspiration til det videre arbejde. Og i de fire interessegrupper i aftes kom en række ideer på bordet til det videre arbejde. Opgaven er:

1. at finde spændende bygninger og lignende for nye bo- og arbejdsfællesskaber.

2. at afdække interessen lokalt for at flytte ind i nye bo- og arbejdsfælllesskaber.

3. at afdække behov og ideer til, hvilke fælles funktioner bo- og arbejdsfællesskaber bør byde på.

4. at undersøge muligheder for at tiltrække nye folk udefra til nye bo- og arbejdsfællesskaber på Broagerland, gerne folk med ideer til iværksætteri.

De fremmødte er bevidste om, at det kræver lokalt engagement at virkeliggøre, at Broagerland bliver kendt for ”Nye levende, naturnære bo- og arbejdsmiljøer. ”

Og tovholderne bag projektet, Hanne Tanvig og Ingebeth Clausen er tilfredse med både fremmødet i aftes og borger-engagementet i projektet.

- Det er et fantastisk materiale, arbejdsgruppen omkring projektet har fået i aften. Det allerførste er nu, at meninger og ideer fremsat i aften bliver skrevet sammen og formidlet til borgerne på broager.dk under fanebladet broagerland 3.0.

Vi skal mødes igen den 24. oktober på Broagerhus, og så skal vi mødes den 11. november på Iller Slot for at gøre status, oplyste Hanne Tanvig og varslede, at der til det næste møde den 24. oktober foreligger lidt mere konkrete forslag til, hvad der kan være med til at skabe udvikling på Broagerland. – Jeg er rimelig optimistisk.

Ingebeth Clausen, Smøl, som er tovholder for pilotprojektet Broagerland 3.0 rundede mødet af med følgende: - Aftenen har virkelig givet os en helt masse!
 

I næste uge kan du læse mere på broager.dk om informations- og debatmødet – og om projektets videre forløb.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk