BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Er du mon klar over mulighederne på Broagerhus

24-11-2019



Aktivitet på Broagerhus

Af Kaj Østergaard, søndagsredaktør på broager.dk
 

På Broagerhus tilbydes der mange aktiviteter hvor man kan deltage alene eller på hold

Der findes: kreativt værksted, Syhygge, Knipling, Håndarbejde for unge, Syværksted, Malerværksted, Træværksted, Wilmas strikkecafe, Strikkecafe anno 2006, Dekoration af naturmaterialer, Løb/halmbinding, Maling på stof, Erindringsværksted, IT-cafe, Røde Kors, Kig ind cafe, Lokalhistorisk Arkiv og forskellige kortklubber.

Der undersøges p.t. om der kan laves et keramikværksted på Broagerhus.

Lokal kunst på Broagerhus

På Broagerhus kan man se en masse lokal kunst, som man kan læse om i tekst nr.2 i fanen ”Kunst og natur” på Broager.dk – klik på 25 kunstværker.

På Broagerhus findes der 1 maleri af Solvejg Refslund, som er udlånt af Kunstfonden i Sønderborg Kommune, der blev ophængt i Kig ind cafeen da Broagerhus åbnede i april 2017.

Jeg synes at dette stofmaleri fortjener mere synlighed i respekt for Solvejg Refslunds flotte kunstneriske arbejde.

Jeg har fået lov af Broagerhus til at flytte det til trappeopgangen ved indgangen, hvor det nu hænger rigtig flot og synligt – men døm selv.

Man kan læse mere om Solvejg Refslund i tekst nr.23 i fanen ”Kunst og natur” på Broager.dk – klik på 25 kunstværker.

Hønsestrik

I 70´erne opstod fænomenet ”Hønsestrik” som var en slags oprør mod gamle strikketraditioner.

Hønsestrik var uden faste regler og normer og blev enormt populær med sine kreative og farverige kollektioner.

I starten af 80´erne havde Erna Østergaard en lille garnbutik ”Uldtotten” på Storegade 14, lige over for Røde Kors butikken.

Erna Østergaard solgte garn og tilbehør og strikkede til familien, samt bestillinger fra kunderne.

Den udstillede slipover tilhører Kaj Østergaard og kan ses i udstillingen ”Kunst på Broagerland”.

Ulla Havshøi

Ulla Havshøi har undervist i ungdomsskolen, aftenskoler og arbejdet på Broager fritidshjem, hvor hun har udfoldet hendes kunstneriske evner.

Ulla Havshøi udstiller blomstermalerier og nogle malerier hvor der er spræl på farverne.

Gert Bargum Petersen

Gert Bargum Petersen leder træværkstedet på Broagerhus og underviser også i trædrejning.

Han er formand for Sundeved Husflid og har drejet i træ i mange år.

Gert Bargum Petersen har deltaget i mange udstillinger, og deltager sammen med andre fra træværkstedet, i det kunstneriske projekt ”Tingsted” på Trapholt Museum i Kolding.

Trædrejere fra hele landet har drejet stoleben som samles til et stort kunstprojekt ”Tingsted” der afsløres den 18.januar 2020 på Trapholt Museum.

Børge Hansen

Børge Hansen fra Skelde deltager for første gang på en udstilling, til trods for at han i flere år har lavet kunstværker i sten.

Dette kan man se hvis man kører igennem Skelde, hvor der står mange kunstværker rundt i byen som er lavet af Børge Hansens kreative hænder.

Man kan læse mere om Børge Hansen i tekst nr.7 i fanen ”Kunst og natur” på Broager.dk – klik på 25 kunstværker.

Kunst på Broagerland
På Broagerhus kan disse kunstnere ses i udstillingen ”Kunst på Broagerland”.

Udstillingen kan ses tirsdage kl.13-17 og onsdage kl. 9.30-12.30.

Desuden er der åben søndag den 1.december og 25. og 26 december kl. 13-17 eller efter aftale med Kaj Østergaard.

 


 

 


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk