BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Erik Krogh bliver kandidat for Venstre på Broagerland

30-11-2020


En ildsjæl i det lokale foreningsarbejde går aktiv ind i politik.

For en godt en måneds tid siden udtalte Erik Krogh, Sletmarken i Broager, til Gråsten Avis, at han droppede politik, idet der var mange andre gøremål i dagligdagen. Siden da har Venstre fået en ny spidskandidat til borgmesterposten i Sønderborg Kommune, Ellen Thrane Nørby.

- Efter min udmelding om at stoppe i politik, har jeg fået flere opfordringer, også fra spidskandidaten til at genopstille for Venstre i Broager til KV21, oplyser Erik Krogh i en pressemeddelelse, hvor han tilføjer:

Det har selvfølgelig gjort indtryk, og jeg er kommet til den konklusion, at jeg har valgt at være med på det kandidathold, som Venstre i Sønderborg Kommune sætter d. 7. december. Jeg ser frem til et spændende år i 2021, hvor vi forhåbentlig får lagt Covid19 bag os. Det bliver et spændende år på den politiske front, hvor det kulminerer med valg til kommuner og region d. 16. november. 2021. 

Jeg har tidligere beskæftiget mig med byrådsarbejde i Broager i 5 år, inden kommune-sammenlægningen i 2007. Jeg har været politisk aktiv i Venstre siden 1999, hvor jeg startede i bestyrelsen i Broagerlands Venstre. Ved KV17 fik jeg 337 stemmer og det er mit mål at det skal blive til endnu flere i 2021, når Venstre går styrket ind i næste byrådsperiode, bemærker Erik Krogh

Han er i kendt for mange frivillige gøremål på Broagerland de seneste mange år. Blandt tillidsposterne tæller hvervet som formand for Broagerhus og sekretærposten i Broager Udviklingsforum.

 


Hoved sponsorer

 

Sponsorer


Broager.dk