BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Erindringsværkstedet indbyder til spille-eftermiddag

04-06-2021



Erindringsværkstedet er i gang igen, i Lokalhistorisk Arkivs lokaler på Broagerhus.

Gruppen samles efter aftale, en torsdag eftermiddag fra kl. 15.00 – 17.00.

Der fortælles eller man skriver en historie efter et aftalt tema. Ved mødet hører man hinandens historier. Historierne bliver gemt i en mappe, efter eget ønske. Vi har en mappe, hvor der er historier med 26 forskellige temaer. Mappen ligger tilgængelig i ”Cafe Kik Ind” på Broagerhus og ved vore møder i Erindringsværkstedet.

Temaerne spænder vidt, lige fra: traditioner, gamle minder, en mystisk hændelse, et gammelt billede, vort første job, en fiasko, transportmuligheder, et brev, en musikalsk oplevelse o.m.a. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Der er en tovholder, der holder øje med tiden, hver især får højst 10 minutter til at fortælle i. Ofte medbringes effekter til, at visualisere fortællingerne.

Næste gang spiller vi et spil

Ved næste møde, er der ingen der forbereder sig hjemmefra, da vil vi spille et spil.

Emne: Vi leger/spiller ”Small Talk – Big Questions”.

Det er et spil, der stiller spørgsmål til fortiden og fremtiden, til fantasien og til sjælen.

Der bliver mulighed for, at besvare forskellige spørgsmål, ganske kort og uden for megen betænkningstid.

På grund af Corona restriktioner, bedes hver især sørge for til sig selv:

Kage og kaffe, kop og tallerken.                                                    

Næste gang: torsdag den 24. juni 2021 kl. 15.00 – 17.00

Alle er velkommen – tilmelding til:

Asta Flyvholm Kjær

Tlf. 74 43 33 43 / 29 60 77 52 – eller e-mail: astafk@mail.dk