BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Et år med corona- hvordan har vi det?

12-03-2021



Af Heidi Karstensen, Broager Private Børnehus

Det er nu et år siden at alles hverdag blev vendt på hovedet. Vi skulle til at leve med afstandskrav, forsamlingsforbud, mundbind, pludselig skulle vores hænder indtage mere sprit end vores mund. Et år hvor negativ har været det mest positive ord. Et år hvor man indser hvor store udfordringer egentlig skal være for at de bliver et problem. 

Vi har som institution også skulle tænke og planlægge anderledes. Vi har skulle leve op til en masse restriktioner, men samtidig været indstillet på at skabe en så normal og udviklende hverdag for vores børn som muligt. Og det er lykkes, vores børn trives, personalet trives og vores forældre er super gode til at udvise samfundssind. 

 

Personalet har taget denne udfordring i stiv arm, de har formået at tænke ud af boksen og skabe trygge rammer for børnene. De er yderst kompetente og har været super gode til at løfte i flok.

 

Vi er en institution der under normale forhold afholder mange arrangementer, både med og uden forældre, men også med bedsteforældre. Det savner vi rigtig meget. Vi har stadig afholdt børne arrangementer, dog med forbehold og på "BEDSTE CORONAVIS" 

 

Vi er fortrøstningsfulde, går glade på arbejde, og føler vi er kommet stærke og mere robuste ud af dette år. 

Men vi ser frem til mere normale forhold. 

 

 

Med venlig hilsen

Af Heidi Karstensen, Broager Private Børnehus