BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Fem ledige pladser i ny privat børnepasning

12-05-2018



Grøn Smoothie og brændenældersuppe – det er en almindelig hverdag i den nye private børnepasning ”Regnbuen” i Gammelgab.

I april åbnede den nye børnepasnings ordning i Økosamfundet Soleng i Gammelgab. Trina Jung og Lara Lampe har sluttet sig sammen og etableret et tilbud som er lidt anderledes. Maden er økologisk og vegetarisk. Der er plads til en blandet gruppe af 8 børn i alderen fra 0 til 6 år. Lara er opstartet med 3 børn - det betyder at der er 5 ledige pladser.

”Jeg har altid vidst, at jeg skal arbejde med børnene” siger Lara Lampe. Hun har indrettet sin stue sådan, at otte børn kan lege, spise og blive skiftet.. Der er en udeterrasse, lige som kommunen kræver det, og et stor udeareal i Økosamfundet Soleng.

Udearealet  bruges meget i hverdagen. Derudover går børnegruppen på ture til køkkenhaven, stranden, skov og til hestegården i naboskabet. En dag om ugen er der maddag, så har børnene samlet lidt brændenælder (eller andre spiselige planter som findes ude i naturen) og sammen med kartoffler og gulerødder bliver det til en smagfuldt suppe.

”Alt er klar og parat til flere børn. Nu skal vi bare sørge for, at forældre kan finde os” siger Trina Jung. Den nye børnepasning ønsker sig en el-cykel. Vi vil af med plastiklegetøj.  Vi satser mere på fri leg og kreativitet end på læreplaner. Vi har tillid til børnenes naturlige nysgerighed og prøver at være meget opmærksomme på, at vi ikke forstyrrer dem”.

Er du bleven nysgerrig og vil vide mere om det nye børnepasningstilbud på Broagerland, så kan du få kontakt  via hjemmesiden; https://regnbuensoleng.weebly.com/

Vi glæder os til at møde jer!


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk