BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Ferien afbrudt af påkørsel i Broager

08-07-2019



I eftermiddag skete der et uheld på én af de mest trafikerede gader i Broager by. På hjørnet af Solskrænten og Møllegade, hvor skolepatruljerne normalt står og hjælper børnene over fodgængerovergangen.

Lidt over kl.14 i dag skete trafikuheldet. 

En kvinde i en postbil kom fra det vestlige Møllegade og kørte ud i krydset uden at holde tilbage. Hun ramte en bil i siden, som kom kørende fra Solskrænten.
Kollisionen var så kraftig, at denne bil rullede rundt og endte på taget, inden den ramte forpartiet på en 3.bil.

Jeg stod på hjørnet og snakkede med to mænd, da ulykken skete. og over for tandlægen arbejdede der et entreprenørhold, fortæller Kaj Østergaard.

Hurtigt lykkedes det at få tre personer ud af bilen, som var uskadte - formodentlig p.g.a brug af sikkerhedsseler.

De tre personer blev kørt til observation på Aabenraa Sygehus, mens føreren af postbilen og den 3.bil slap uden skrammer.

Alle tre biler blev kørt væk af redningskøretøjer

De tre personer i bilen var turister fra Sjælland som havde været i sommerhus siden i lørdags.

I tidens løb har der været mange uheld i dette kryds - så pas på derude! - lyder opfordringen fra Kaj Østergaard.

 


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk