BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Fik du den - BUIs farvel til serie 4

11-11-2018



Af Jørgen Michelsen

Så oprandt dagen, hvor BUI skulle spille den sidste kamp i sæsonen og dermed vise om de kunne gå ubesejrede igennem sæsonen og måske også opnå de tidligere omtalt + 70 mål.

BUI kom foran 2-0 og gik efterfølgende en smule tilbage på banen. Det viste sig at være en knap så god ide, da AABK efterfølgende både fik udlignet og kom foran med 3-2.

Det passede vist AABK godt, da de skulle vinde for at komme i betragtning til oprykning som en af de bedste 2'ere i Serie 4. Men BUI slog igen til og fik udlignet. Det betød, at AABK skulle frem på banen, da kun en sejr kunne bruges, og det udnyttede BUI 2 gange til at vende kampen og dermed vinde med 5-3. Samtidig var de overskydende 2 mål lige det der skulle til for at nå de + 70 mål.

BUI's sidste mål blev scoret på straffe af Tobias Bach Iversen. Han er dermed den spiller der har scoret flest mål i en sæson i BUI. Han tog rekorden fra sin storebror, så mon ikke der bliver lidt godmodigt drilleri næste gang de mødes.

Så ud af 14 kampe blev de 12 vundet og "kun" 2 spillet uafgjort. Det må siges at være "Ikke så ringe endda"-

Så "Mission accomplished" og en flot afslutning på sæsonen.

Stort cadeau til både spillere og trænerteam. Bliver spændende at følge holdet i Serie 3.

SUS PARK

Også næste års publikum og gæster udefra vil møde skiltet ved stadion i Broager og stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor hedder stadion i Broager "SUS PARK". Det svar har redaktionen fået af  Søren Vinther fra BUI Fodbold. Han fortæller, at elektrikeren Ole altid og uden forsinkelser kommer susende, når et el-problem skal løses. Derfra navnet. Så ved du det...

 


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk