BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Fjernvarme-formand beklager ukorrekte oplysninger

09-10-2020



Formanden for Broager Fjernvarme, Peer Monger, trækker sine udtalelser tilbage om prisen på varme, som han fremkom med på generalforsamlingen for 2019.

-Jeg kan ikke hos kommunen få svar på, om mine tal for 2020 er valide. Og min påstand om, at Broager ligger pænt med prisbillig varme i forhold til øvrige varmeværker i kommunen må derfor afvente næste års generalforsamling. Vi var i 2019 ikke blandt de billigste, men meget pænt placeret, præciserer Peer Monger til broager.dk.

Det gør han, fordi en fjernvarmeaftager, Ole Hansen, efter generalforsamlingen har fremlagt 2019-tal, som afviger fra Peer Mongers oplysning på generalforsamlingen om 2020-priserne på varme.

Fire år uden prisstigninger

Men, tilføjer Peer Monger. Selvom vi i år har mistet 600.000 kr. som følge af regeringens og folketingets ændringer af afregningsregler, så har vi siden 2016 i Broager takket være investeringerne i grøn varme kunnet fastholde en uændret afregning.

Vi plejer at sammenligne os med tre fjernvarmeselskaber, som har nogenlunde de metoder og størrelser, vi har i Broager, og varmeprisen for opvarmningen af et standardhus på 125 kvm er de seneste fire år steget sådan:

Gram Fjernvarmeselskab + 7.807 kr
Løgumkloster Fjernvarme + 939 kr
Løjt Kirkeby Fjernvarme + 1.938 kr

Broager Fjernvarme har ikke og får ikke gratis affald til rådighed for varmeproduktion. I en grøn fremtid forventer vi faktisk, at mængden af forbrændingsaffald falder, og at endnu mere bliver genanvendt. Det vil indsnævre prisforskellen mellem fjernvarmeværkerne.

REDAKTØREN PRÆCISERER: Ifølge Ole Hansen ligger priserne i Broager Fjernvarme på en 127. plads af de dyreste. 303 varmeværker i Danmark er billigere.

De to tal kolonner  er fprisen for at opvarme hendholdsvis en lejlighed på 70 m2 og et parcelhus på 130 m2 I 2019:

Sønderborg Fjernvarme                       8.841 kr.          11.512 kr.

Augustenborg Fjernvarme                   11.344 kr.        14.366 kr.

Broager Fjernvarme                              12.125 kr.        15.603 kr.

Padborg Fjernvarme                             9.950 kr.          12.914 kr.

Haderslev Fjernvarme                           8.363 kr.         10.430 kr.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk