BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Flot fremmøde og god debat på det eneste brede vælgermøde i Broager

03-11-2017



Blandt mange emner fyldte Bymidte, plejehjem og rent drikkevand pænt i debatten, da det første vælgermøde i aften torsdag blev holdt i Broagerhus med knap 60 fremmødte og ti byrådskandidater. Kun Enhedslisten, Det radikale Venstre og Nye Borgerlige havde meldt afbud.

Flere efterlyste kandidaternes holdning til bymidten i Broager, som i sin tid blev anlagt for at beskytte fodgængere og cyklister og som nu er endt med at sende både fodgængere og cyklister i brostenene og til læge og på skadestue.

Som én bemærkede, så ønskede han tilsagn fra panelet om, at renoveringsarbejdet går i gang i foråret næste år. Men sådan går det næppe. Først skal hele bymidten graves op i 2019!

Erik Lorenzen, Iller, (Fælleslisten) pegede på fordelen ved, at Broager samler sig i Udviklingsforum og dermed kan tale med én stemme i forhold til kommunen.

Oplysninger om, at vandet løber i toiletterne på plejehjemmet og hos beboerne, uden at nogen tager ansvar og griber ind, gjorde indtryk. Det samme gjorde oplysninger om, at plejehjemmet ikke sender en ansat med, hvis en dement beboer skal på sygehuset.
 

Og historien om en beboer, der kun får vasket gulv hver 6.uge og ikke hver anden uge, som ældre har krav på, skal belyses. De tre plejehjems-historier endte op i, at formanden for socialudvalget Preben Storm (Socialdemokratiet) gav tilsagn om opfølgning. Fra 1.januar der i øvrigt gjort rent hver uge hos de svagest stillede ældre, oplyste han.

Især SF og Alternativet lykkedes med at få pesticider og rent drikkevand sat på dagsordenen, og flere borgere fulgte op. Aftenens heftigste debat kandidaterne imeller stod mellem Liberal Alliances Frederik Jeppesen, Sønderborg, og Preben Storm, Rinkenæs, om udlicitering.
Frederik Jeppesen pegede på million besparelser men understregede, at han kæmper for borgernes frie valg mellem private eller kommunale ydelser.

Jo, valgkampen er i gang. De lokale kandidater bliver præsenteret på Broagers hjemmeside i ugen op til valget.
 

De ti kandidater i panelet i Broager torsdag den 2. november var:

Stefan Kronborg, Blans, Alternativet
Bruno Clausen, Alsisk Parti
Jørgen Jørgensen, Nordals, SF
Dieter Jessen, Iller Strand, Slesvigsk Parti.
Erik Lorenzen, Iller, Fælleslisten.
Preben Storm, Rinkenæs, Socialdemokratiet.
Erik Krogh, Broager, Venstre
Trine Lindén, Sønderborg, Det konservative Folkeparti
Stefan Lydal, Sønderborg, Dansk Folkeparti.
Frederik Jeppesen, Sønderborg, Liberal Alliance.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk