BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Flot skulderklap til Horne

21-01-2020


For hver online-booking plantes et træ.

AutoMester i Broager, Jørgen Horne og hans mekanikere, har fået et solidt skulderklap som en del af Årets Værkstedskæde. Kæden har fået titlen Årets Værkstedskæde

- Vi er oppe imod andre store kæder og autoriserede værksteder, og anerkendelsen er jo bilisters kvittering til de frie værksteder. Det er jo kæder som Skorstensgaard, Superdæk og alle andre kæder, vi konkurrerer med.

- En Automester er kun ca. 20 km. væk, højest, uanset hvor man er, og vi har et rigtig stærkt samarbejde, så man får glæde af det nærmeste værksted, uanset hvor i landet man pludselig kan få brug for et værksted, fortæller Jørgen Horne.

- I Automester E+ sidder jeg med i mester-panelet og er med til at udvikle kæden, hvor vi også har fået anerkendelse for årets bedste tiltag. Vi har ved årets Auto Awards vundet awarden for vores initiativ til i samarbejde med organisationen ”Plant et træ” at have indført, at hver gang der bliver booket et serviceeftersyn online på vores værksted, www.hornesauto.dk,  så bliver der planet et træ. Vi vil gerne gøre noget for miljøet.

- Det er en stor tilfredsstillelse at få del i sådan en award. Det er jo vores kunders fortjeneste, at vi er valgt som Arets Værkstedskæde. Det er kunderne, der synes, vi skulle have prisen. Det er jo dejligt.

Fra den 27.-30. januar skal jeg på elbil-kursus. Vi har jo en del elhybrid-biler i Broager, så selvfølgelig skal vi være opdaterede, bemærker Jørgen Horne.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk