BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Forums formand: Jeg afventer!

08-10-2018


Dennis Kinastowski - formand for Udviklingsforum.

Formanden for Udvikllingsforum i Broager, Dennis Kinastowski, afventer politikernes beslutning om tilskud til at virkeliggøre bystrategien i Broager.

- Jeg kan se af forslaget, at vi ikke får penge til at kunne afvikle møder, og det er til jeg selvfølgelig ikke tilfreds med. Men jeg har snakket med formanden for udvalget og fortalt Aase Nygaard om sagen. Så må vi se, hvad det fører til. Aase har jo tilknyttet en kontaktperson og afsat midler til os fra en anden pulje, så jeg vælger at tro på at det nok skal lykkes. Når kommunen søsætter strategierne med et enigt byråd, så har de naturligvis også midlerne til at bakke os op i praksis.

- BUI Rock er medlem af bestyrelsen i Forum men har søgt særskilt uden at informere bestyrelsen?

- Jeg har talt med både Tore og med Laila som har sendt ansøgningen. Laila har forsikret mig, at hun ikke vidste noget om Forum og, at hun skrev ansøgningen, fordi det er her hun brænder for byen. Mig bekendt har der været en del forvirring i BUI om, hvem der skulle sidde med ved bordet i Bestyrelsen i Forum. Jeg er sikker på, at de finder en rigtig god løsning som gør, at vi ikke havner i sådan en situation igen, men BUI er en meget stor organisation, og det kræver jo et overblik og én der ved, hvem han eller hun alt skal kommunikere tilbage til.

- Hvordan forholder du dig til, at der ikke er afsat penge til synlighed, hvor der ikke er penge til at udvikle broager.dk?

- Det er på alle måder beklageligt, at forvaltningen ikke kan se værdien af et lokalt medie som broager.dk, for det er værdifuldt for byen. Jeg tænker, at vi må finde ud af hvordan vi så kan støtte vores allesammens lokale netavis.

- Hvordan?

- Der findes puljer og fonde der kan søges og en mulig løsning ville være at nedsætte en lille gruppe der kan hjælpe med at finde de midler der skal til for at udvikle, men også at støtte op om mediet, så vi også i fremtiden har mulighed for at følge med i, hvad der alt sker i vores vidunderlige by.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk