BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Fr. Petersens maskinfabrik får ekstra 1,2 mio. kr.

11-09-2019


Fr. Petersens Maskinfabrik i Smøl har nu modtaget i alt 2,8 mio. kr. til en ny type blødstenspressemaskiner, der nedbringer teglværkernes fremstillingspris, betyder færre omkostninger til vedligehold og reducerer energiforbruget. Støtte-kronerne ventes at føre til flere arbejdspladser i Smøl. Maskinen ventes på markedet i 2021.

1,6 mio. kr. modtog maskinfabrikken for godt et år siden fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets pulje til fremme af energiteknologi, EUDP-Puljen. (Læs mere her) Og 1,2 mio. kr. er nu bevilget fra Innovationsfondens InnoBooster pulje – takket være flot opbakning fra Sønderborg Vækstråd.

De samlede udviklingsomkostninger løber op i knap fire millioner kroner. Undervejs skal maskinerne testes hos Vesterled Teglværk i Nybøl, og projektet vil blive fulgt af et team bestående af repræsentanter fra Vesterled Teglværk, Teknologisk Institut, Force Technology, Danmarks Eksportkredit og konsulenthuset Patrade, der er specialist i patenter, oplyser jv.dk i dag.

Fr. Petersens Maskinfabrik er én af Nordvesteuropas førende leverandører af maskiner til teglværksindustrien og har siden 1993 haft De Boer Machines Nederland som hovedaktionær.

 


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk