BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Han fortæller om mere end skæg og blå briller

09-09-2022


Den tidligere PET-chef er højaktuel efter politianmeldelsen.

Biblioteket i Broager vidste ikke, at bibliotekets foredragsaften på Sognegården i Broager torsdag i næste uge (15. september) får den aktualitet og bevågenhed, som den får.

Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen har nemlig i denne uge anmeldt sin efterfølger på chefposten i PET til politiet og er derfor en højaktuel som foredragsholder. Torsdag forklarer han sig i Broager.

Det er vist aldrig tidligere sket i historien, at en tidligere chef i PET - med den indsigt han har – melder en efterfølger for ikke at følge loven men tværtimod fortæller udvalgte politikere på Christiansborg om en suspenderet chefs sexliv. Politi-anmeldelsen berører i den grad den suspenderede chef for forsvarets efterretningstjeneste, Lars Findsen, som i øvrigt er vokset op på Als.

Billetter til foredraget på torsdag i menighedsrådets sognegård kan bestilles ved et klik HER

Hans Jørgen Bonnichsen giver også et indblik i sager om terrorister og spioner, der har haft stor betydning for politiets og efterretningstjenestens arbejde i de sidste mange år. Læs også om Hans Jørgen Bonnichsen i bibliotekets omtale ved at klikke HER

 


Hoved sponsorer

 

Sponsorer


Broager.dk