BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Har fundet 11 stilleture man kan gå på Broagerland

25-10-2018


Henrik Wengel, stillegruppen.

Landsbylaugenes stillegruppe vil - lidt firkantet sagt - gøre opmærksom på glæden ved at lave ingenting på Broagerland, Gruppen mener, at stilhed samt tid til fordybelse er noget, som vi mennesker har godt af. Og de opsatte bænke forskellige steder på Broagerland er tænkt som stillebænke, hvor man kan sidde og forbyde sig og nyde naturen.

Gruppens talsmand, Henrik Wengel, fortalte i aften på generalforsamlingen, at gruppen nu har fundet foreløbig 11 stille-ture, man kan gå på Broagerland.

- Et stilleområde er et tilgængelige områder, hvor stilheden og mulighed for fordybelse i særlig grad findes, og vi arbejder videre med at kortlægge og informere om de ”stilleområder”, som findes her på Broagerland, oplyste henrik Wengel og fortsatte:

- Vi vil beskrive de ture, man kan gå. Vi fortæller, hvor stille der er de forskellige steder, vi fortæller om turenes herlighedsværdi dvs. hvor smuk naturen er, om hvor tilgængeligt der er og om, hvor fremkommeligt, der er på de forskellige ture.

Overordnet set vil arbejdsgruppen gerne henlede opmærksomheden på stilheden på Broagerland.

- Det er noget, som vi allerede har. Vi vil gerne: Bevare den – beskytte den – benytte den – event. Forøge den. Til glæde for lokale og turister.


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk