BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Hjemmekamp i serie 4

01-06-2021



Efter nogle kampe med meget varierende udbytte er det i aften den 1. juni, der skal point ind på bogen. Her møder BUI Sønderborg Boldklub hjemme på SUS Park klokken 19.30.

Ellers kan det ende med, at det bliver en særdeles kedelig sæsonafslutning og i værste fald en nedrykning/kval kamp om nedrykning for Serie 4 holdet.

De ligger efter weekendens nederlag til BNS på en 3. sidste plads der giver en kval kamp, men a point med aftenens modstander, der ligger lige under stregen. Sønderborg Boldklub har  også har en kamp i baghånden.

Kampen mod BNS viste igen, at der er langt mellem det flotte spil som mod Hørup/Notmark og de sidste nederlag. Det tager tid at vende sig til hinanden, når holdet ikke kan stille med den samme grundstamme til hver kamp. Men som træner Ole "Elektriker" Jensen udtaler: "Det skal ikke være en undskyldning, men det gør det ikke lettere."

1. Halvleg blev brugt til at finde hinanden og holdet tilspillede sig også et par chancer, som resulterede i en reducering til 1-2 ved Jakob Hansen lige inden halvleg. Normalt et godt tidspunkt og i 2. halvleg fik BUI også mere af spillet. Men godt 20 meter før modstanderens mål blev spillet meget forkrampet og det endte ofte med en tilbagelægning i stedet for at udfordre modstanderens bagerste rækker og målmanden. I overtiden øger BNS til 1-3 i stedet for den ønskede udligning.

Så nu er der kun en vej og det er til modstanderens netmasker for at overleve i Serie 4. Puljen er stadig tæt og alt kan lade sig gøre, men med "kun" 4 kampe tilbage er det ved at være sidste udkald.

Vejret er godt og perfekt fodboldvejr. Så kig ned på SUS Park i aften og se byens Serie 4.

Husk Coronarestriktionerne er stadig i kraft.