BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

HLC Gulvservice er opkøbt

07-10-2021


Pressefoto

Hoka Tæpper & Gulve på Grundsvigs Allé i Sønderborg har opkøbt HLC Gulvservice, Sct. Pauli 19, Broager, oplyser HOKA.

- Vi er stolte over at kunne meddele, at vi har opkøbt HLC Gulvservice, skriver HOKA på Facebook.

HLC Gulvservice er en enkeltmandsfirma som Henrik Lehmann Christensen har drevet i mere end 20 år, så det er en firmaejer med stor erfaring med alt inden for montering af gulve, gulvafslibning, montering af tæpper og vinyl, samt trægulve og linoleum til både privat- og erhvervskunder, som nu bliver en del af Sønderborg-virksomheden som medarbejder.

Vi glæder os meget til samarbejdet, og er stolte over at kunne tilbyde vores kunder en så erfaren og dygtig fagmand som Henrik, fremhæver HOKA, som har mere end 30 års erfaring indenfor tæpper og gulve.